Almuespin.dk

 

Almuespin.dk  kan ikke drages til ansvar for en evt. l�sers praktiske anvendelse af netskriftets artikler.

                          Artiklerne erstatter ikke kompetent professionel diagnosticering, r�dgivning og/eller

                          behandling.

 

                  Kontakt altid din l�ge ved sygdom.

 

 

Netskriftet almuespin.dk udgives af forlaget G�ne�b�kti.  www.ganesbakti.com

 

Form�let med skriftet er bl.a. et fors�g p�, at v�kke interessen og oplyse lidt om det europ�iske hermetiske bagland, men ogs� at oplyse om diverse naturlige veje til sundhed.

Den hermetiske vej er et omr�de, der i h�j grad altid har besk�ftiget sig med menneskets relation til Jorden og Universet. En s�gen efter kilden til sundhed for mennesket, hvis opdagelser ofte er blevet negligeret i moderne tid.

 

Sammenlignet med udlandet, er man i Danmark n�sten helt uvidende om genf�dslen for de gamle remedier. Videnskaben er ved at genopdage nogle af fortidens sandheder.

 

Det er ogs� skriftets form�l at oplyse om tiltag - der underst�ttes af erfaringens bl� stempel - som kan hj�lpe til overfor den stress og manglende livskvalitet, de fleste af os k�mper med i hverdagen. .

 

Nogle af artiklerne kan forekomme lange.

L�seren anbefales s�ledes at printe den tekst, der evt. m�tte have interesse, ud for at lette l�sningen.  

Der vil ogs� v�re overs�ttelser af kapitler fra forskellige b�ger.

 

Man kan l�se sig til meget, men ikke til erfaring.

 

Almuespin.dk er et non-profit skrift til fri download for alle.

 

 

 

 

F�rste udgave indeholder f�lgende artikler:

 

1.       Ingen urt mod Borrelia?    (en effektiv og meget enkel kur mod Borrelia )

 Af Wolf-Dieter Storl.    www.storl.de/              fra:    www.natuerlich-online.ch

 + Overs�tterens erfaringer med kartebolletinkturen            

2.    Kort om Paracelsus

 

3.    Aurum II                          (om produktion af guldv�ske til oral indtagelse )

  Af Sabine Mrosek.

     4.    Filosoffens Magnet

            af Ulrich Arndt     www.horusmedia.de

 

       5.    Forord om Gopi Krishna

 

      6.    Udpluk fra "The Present Crisis" (Den �jeblikkelige Krise)

            af Gopi Krishna

 


 

 

Ingen urt mod Borrelia?

af Wolf-Dieter Storl
Etnobotaniker og Kulturantropolog (Svejts, 01-10-1942 )

Den vilde kartebolle (Dipsacus fullonum)

Efter et natligt svedehytteritual, som jeg havde deltaget i for syv �r siden i Nordamerika, rullede jeg mig i det dugv�de gr�s for at k�les ned. Da skete det: en t�ge bed mig under maven. F�rst efter to dage bem�rkede jeg edderkoppedyret. Den havde bidt sig fast i en immunsvag situation, da jeg var stresset og havde arbejdet for meget. Snart efter formedes den r�de, vandrende ring, den s�kaldte "Erythma Chronicum Migrans". Jeg var slap og pirrelig, havde hovedpine, sov d�rligt og lymfeknuden i lysken blev lettere h�vet.

Dr. H�rringer, en kendt l�ge, der ellers is�r har besk�ftiget sig med phytoterapi, diagnosticerede Borreliose og talte indtr�ngende til min samvittighed: "Med borreliose stopper urterne, h�r hj�lper kun antibiotika, og meget er der brug for!" Han malede forl�bet, der sker efter et t�gebid, i drastiske billeder, n�r smitten s�tter sig med Bakterium Borrelia Bordoferi: "Hvis man ikke straks rykker ind med antibiotika, vil infektionens andet stadie give neurologiske problemer, lammelser, gigt og m�ske ogs� hjernehindebet�ndelse (Meningoencephalitis) eller ogs� Karditeis" (hjernebet�ndelse). I tredje stadie ender man i rullestolen, fordi smidigheden forsvinder, og til slut kan det f�re til �del�ggelsen af bev�gelseskoordinationen (Ataxi), vandrende bet�ndelse, svigtende nerver i hjernen og s�gar sv�re psykoser. Bakterien er besl�gtet med Syfilis (spirok�ter). Og som denne frygtelige k�nssygdom er infektionen recidiv dvs. sygdommen forl�ber i ryk, symptomerne forsvinder til tider, s� patienten tror hun er p� vej til at blive rask og s� kommer den desto kraftigere tilbage.

Antibiotika: n�dl�sning snarere bag- end fordel?

Dr. H�rringers beskrivelse gjorde mig forskr�kket. Normalt kurerer jeg mine lidelser prim�rt med urter, varmetilf�rsel og s�vn. Men hvad kunne jeg da g�re i dette tilf�lde? For en del �r siden skete der det, at jeg fik en kraftig infektion, som jeg led meget under i mange �r. Efter denne blev jeg opm�rksom p�, at antibiotika kun m�tte indtages med st�rste forsigtighed, at de medf�rer et stort indgreb i kroppens eget immunsystem: de �del�gger den "levende" tarmflora, som er en v�sentlig bestanddel af kroppens eget forsvar; de skaber et svampeagtigt klima i kroppen og giver gunstige k�r for Candida Albicans og andre svampeinfektioner; det kan udl�se alt fra allergiske reaktioner til sj�ldne, livstruende anafylaktiske chok. Det naturlige indre �kosystem, som normalt beskytter mod infektioner, bliver derfor forstyrret.

Jeg blev inderligt tvivlr�dig. Var jeg en anelse paranoid, n�r jeg ikke �nskede at gennemf�re en antibiotika kur? Var det virkelig s�ledes, at der ikke fandtes urter, som var sygdommen voksen? Jeg f�lte, at tiden var knap. Hver dag � s�dan forestillede jeg mig det � bredte bet�ndelsen sig videre ud og angreb led, hjerne og andre vitale organer. Jeg l�ste alt det jeg kunne opdrive om emnet. I l�gernes h�ndbog for diagnosticering og terapi "Consilium Cedip Practicum" st�dte jeg p� en statistik, der fortalte at 23,8% af tysklands skovarbejde havde antistoffer imod Borreliose, uden de overhovedet vidste, at de nogensinde havde v�ret inficeret. Et studie fra American Medical Association (1995) fastslog, at kun halvdelen af patienterne, som havde f�et konstateret Borreliose, rent faktisk led deraf. Hvis immunsystemet evnede at producere antistoffer imod disse (spirok�ter), da m� man, logisk set, s�rge for at underst�tte immunsystemet med alle midler. Siden antibiotika kan virke immun-undertrykkende, alts� d�mper kroppens eget forsvar, synes det � det var min konklusion � ikke at v�re det ubetinget egnede terapeutiske middel.

At styrke immunsystemet.

Den bedste kur er derfor at styrke immunforsvaret s� meget som muligt. F�lgende forholdsregler kan v�re effektive:

  1. Tilstr�kkeligt med s�vn.
  2. At bev�ge sig i frisk luft og solskin.
  3. En velafbalanceret kost med mange friske gr�ntsager og frugter; frem for alt guler�dder og r�dbeder, som indeholder mange karotinoider, vigtige til bek�mpelsen af infektioner. Ligeledes meget hvidl�g, porrer eller l�g, hvis svovlholdige, �teriske olie (Allicin) har en antimikrobiel virkning samt forh�jer "killer"-cellernes (Cellulose) aktivitet.
  4. Yderligere styrkelse af immunforsvaret ved at benytte sig af purpur solhat (Echinacea). Ved Borreliose foreskriver den amerikanske fytoterapeut Dr. James A. Dake, en 3 ugers underst�ttende terapikur, under hvilken man hver dag, alt efter omst�ndighederne, indtager 6 kapsler (indtil 450 mg) forsvarsstimulerende rodpulver.

"Hestekur", te, �terisk olie

Disse tiltag med natur-helbredelsesmidler er fornuftige, men virker kun underst�ttende. Jeg regnede ikke med, at det ville v�re tilstr�kkeligt
ved en alvorlig lymfe-borreliose infektion. Derfor gik jeg til min ven og nabo: den s�rdeles succesfulde naturl�ge Dr. Rer. Nat. Gerhard Orth. "Ja", sagde han, "jeg har efterh�nden haft en del patienter, som trods behandlinger med tetracyklin, penicillin og andre antibiotika, sl�bte sig gennem min praksis i rullestol". Da han s�, hvor forskr�kket jeg blev, tilf�jede han: "v�r ikke bekymret, s� slemt beh�ver det ikke at g�!"

Dr. Orth�s terapi best�r af f�lgende tiltag:

  1. 5 "Multiplasan" tabletter 2x om dagen indtaget med rigelige m�ngder v�ske. Multiplasan, der fremstilles af revne, pulveriserede urter, som presses til piller, var oprindeligt � jeg siger det med for-behold � et middel der f�rst og fremmest blev fremstillet i veterin�rmedicinen til behandling af heste med ford�jelses-problemer.

    Jeg analyserede indholdet i denne "Heste-medicin". Pillerne best�r n�sten udeluk-kende af leverstofstimulerende planter: fra f�reneg (Schafgarbe) til vejurt (Wegworte).

    Wolf-Dieter Storl med en kartebolle vis rod
    benyttes til fremstilling af tinkturen

    Det er uden tvivl en hensigtsm�ssig terapi: ved infektionssygdomme er det vigtigt, at underst�tte leverens sv�kkede stofskifte-stimulerende funktion.Jeg mener imidlertid, at det indiske pr�parat LIV-52, der best�r af urter fra Himalaya, som underst�tter leverfunktionen, ville v�re liges� godt. Ogs� r�llikete (Schafgarbentee) (3 kopper/dag), m�lkeb�tterod, fuldt udviklet vandhamp (Wasserhanf) (Eupatorium Perfolatium) eller marietidselpr�parater, ville have lignende virkninger.

  2. Udover leverpillerne b�r patienten drikke op til �n liter gyldenriste (Goldrutentee) hver dag � bedst ville en blanding af europ�isk gyldenris (Solidago Virgaurea) og den canadiske (Solidago Canadensis eller S. Gigantea) v�re � teen (1 spsk./liter) forberedes som varmt opkog eller macereret i 8 timer som koldtvandsudtr�k, f�r det drikkes. Det stimulerer nyrerne og beskytter dem mod irritation, der muligvis vil kunne opst� af eneb�rene indeholdt i "Multiplasan".
  3. Indgnidning af kroppen med aromatisk olie "H14" (3x dagligt), frem for alt i kn� og armhulerne, h�mmer formeringen af Borrelia. Olien best�r af 3 dele olivenolie og to dele �terisk olie (eneb�r, pebermynte, Kalmus (Acorus Calamus), anis, rosmarin, kommen, fennikel, eukalyptus, citron, melisse, salvie, citronella, timian, kanel, nellike). Denne �teriske olie, optaget igennem huden, "udfolder" bl.a. en "bakteriostatik" (bakterieh�mmende) virkning i kroppen.
  4. Yderligere ordinerer Dr. Orth 0,5g propolis pulver (bi(kube)harpiks, righoldig p� Benzencarbon og fenylacrylsyrer, Benzyl- og fenylalkohol og flavonoider) med 0,5g kanel, som skal indtages med �blegr�d eller yogurt. Ogs� h�r opn�s en antibakteriel virkning.

Jeg fulgte Dr. Orth�s r�d og m�rkede, at jeg fik det bedre. Alligevel havde jeg den f�lelse, at Borrelia�en stadig l� p� lur i mig og ventede p� atter at kunne sprede sig.

En parallel til syfilis

I mine studier som etnolog blev jeg igen og igen gjort opm�rksom p�, at der, hos de fleste folkeslag � som det ogs� engang var tilf�ldet hos europ�erne � for enhver sygdom vokser en urt. Denne tro blev i den vestlige verden, rystet i sin grundvold, dengang lystepidemien (syfilis) bredte sig, da den blev sl�bt med tilbage fra Caribien af Columbus. Hverken de kloge koners urter eller klosterbr�drenes- kunne s�tte en stopper for plagen. Hverken de bl�dg�rende, lindrende "Venusplanter", s�som katost (Malvacea familien) eller r�llike,
eller de modsatvirkende "Marsplanter" kunne
standse den veneriske sygdom. Man greb til de
giftige kviks�lvspr�parater fra den arabiske alkymi - s�dan f�dtes den kemiske medicin.

F�rste tegn p� Borreliainfektion viser sig som oftest med r�dmen
der breder sig om bidet i en cirkelform
(foto: Dieter Strothmann)

Ikke desto mindre var der ikke nogen virkelig �rsag til, at afvise en terapi baseret p� planter/urter, for caribiens indianere behandlede syfilis med en kombination af varm "Svedbadning", di�t og afkog af "koppe"tr�ets harpiks eller pokkenholt (Guajacum Officinale). I mellemtiden viser studier, at svedebade, der h�ver kropstmperaturen til 42� C, tillige indtagelsen af en stor m�ngde Guajacoafkog er i stand til at dr�be syfilis (spirok�t) som befinder sig i kroppen.

Teoretisk set kunne man ogs� s�tte den syfilis terapi (Guajokum, svedebad, di�t) ind imod Borreliose, da det handler om en lignende, tilbagevendende (remitterende) infektion for�rsaget af "Spirok�ter". Amerikanerne taler ikke uden grund om sygdommen som "r�dyr-syfilis" (deer syphilis). I fytoterapien griber man lejlighedsvis til koppetr�et, ligesom til leddegigt, gigt og hudsygdomme. (Dosering � 1g harpiks til 250ml vand, drikkes slurkvis, eller tinktur: 20-30 dr�ber indtages dagligt) Desv�rre er Guajaco harpiks af god kvalitet sv�r at f� fat i.

M�ske, overvejede jeg, findes der en anden urt, som er sygdommen voksen; en urt der vokser hos os og som er lettere at f� fat i.

Matthew Wood og Kartebollen

I den sagkyndige bog "The book of Herbal Wisdom", af den amerikanske fytoterapeut Matthew Wood, var jeg heldig. Wood, der er ekspert i den �ldre overleverede kinesiske plantemedicin, fortalte at den kinesiske kartebolle (Dipsacus Asper eller D. Japonica) benyttes i et omr�de som minder ganske meget om Borreliose. Det kaldes "hudsygdomsv�kster", "Xu Duan" (at genoprette det som er �delagt).; de benytter den til traumatiserede led og muskler. Det regnes for at v�re et af de bedste midler til styrkelsen af "nyreessensen" (Ying) og "leverblodet".

If�lge Matthew Wood er "lymfe-borrelia" (r�dyr-syfilis) en moderne afart af de "syfilitiske miasmer" (efter Hahnemanns hom�opatiske miasmal�re). If�lge Wood p�virker "spirok�t" v�ksten i bukkens gevir, men mennesket p�virkes som ved en syfilitisk infektion, den producerer kroniske bet�ndelser i muskler og led.

Udfra denne anvisning fra den kinesiske medicin, udviklede Wood en alkoholbaseret tinktur af den hjemmeh�rende kartebollerod (Dispacus Sativa; D. Fullonum, D. Sylvester). Med den behandlede han borreliose tilf�ldene i sin praksis.

Heftige reaktioner

Det f�rste tilf�lde som Wood behandlede forl�b dramatisk. En midaldrende kvinde, som, 5 �r efter at v�re blevet smittet, var uabejdsdygtig og invalid. Hun reagerede med udsl�t p� genitalierne allerede 2 uger efter at have taget tinkturen. 3,5 uge senere havde hun det betydeligt bedre. Alle 4 efterf�lgende blodpr�ver viste sig at v�re negative. Med andre ord kunne der ikke l�ngere p�vises "Spirok�ter". Som sit 2. tilf�lde behandlede han en kvinde, der havde v�ret inficeret i 6 �r. Hun viste de typiske symptomer: muskel- og ledsmerter, kronisk tr�thed, tab af intellektuel klarhed. Indtagelsen af tinkturen f�rte f�rst til en forv�rring af symptomerne, der efterfulgtes af udslag p� huden og siden en forbedring. De efterf�lgende tilf�lde, som Wood omtaler, forl�b p� samme vis.

Fors�g p� mig selv med kartebolletinkturen

Woods� beretning fascinerede mig. I sensommeren 2001 afholdt jeg et fytoterapikursus p� landet i Ungarn. Da der vokser mange kartebolleplanter d�r, lod jeg deltagerne grave r�dderne op og fremstille tinkturen. S�ledes s� vi heller ikke bort fra, som det er g�ngs i Ayurveda�ens og andre helbredelsestraditioner, at fremstille midlet i en positiv, �ndelig tilstand.

Efter at v�re kommet hjem, gav jeg den s�ledes indvundne tinktur til enkelte borreliose patienter, som bekr�fter overfor mig, at det derefter er g�et dem meget bedre. F�rst og fremmest pr�vede jeg tinkturen p� mig selv. En anden patient, der ligeledes var inficeret med borrelia og d�jede med ledsmerter, tilsluttede sig fors�gene. I l�bet af en uge spiste vi sparsomt og indtog hver dag en teskefuld af den yderst bitre rodtinktur. Vi rettede hele vor bevidsthed imod kroppen samt b�de de psykosomatiske og energetiske reaktioner. F�rst m�rkede jeg hvorledes de bitre dr�ber p�virkede ford�jelseskirtlerne refleksagtigt; s� - p� et tidligt energetisk niveau - syntes det som om en str�ling fra en centrifugalenergi, fra det indre helt ud til hudens overflade. Det var som sk�d energipilespidser ud i alle kroppens retninger. Min ledsager gjorde lignende erfaringer. Sandsynligvis er det denne indre udstr�kkende energi, som er ansvarlig for det af Wood omtalte udslag, som forklarer bedringen.

Vi havde begge det indtryk, at den skadelige kim blev tr�ngt ud. Pludselig kom kartebolleplantens fysionomi ogs� ind i mit sind: b�de st�nglen samt undersiden af blad�rerne, ja selveste blomsterne er overstr�ede med spidse torne. If�lge Rudolf Steiner og den antroposofiske botanik er torne og pigge synlige tegn p� "ophobning" af �teriske kr�fter som str�ler udad. Og n�jagtig s�dan virkede det: i selviagttagelsen oplevede vi, hvorledes denne �teriske energi i mikrokosmos blev frigjort i maven, og idet den str�lede ud mod det ydre, "pressede" den de patogene organismer ud ved hj�lp af "energien".

Urtekonens rodkur

P� et kursus i Bayern om helbredende planter forklarede jeg, om den meget omtalte kartebolletinktur til behandling af Borreliose. Da tr�dte en robust, �ldre heilpraktiker frem og tog ordet. Hun sagde at det havde hun vidst l�nge. Hun benyttede sig ogs� af roden som te til behandling af slidgigt og gigt i ledene. Hun havde endog glimrende resultater med den ved Spondylarthritis (bet�ndelse i hvirvelleddene). Den tre uger lange rodkur best�r i en uges fasten, eventuelt med r�kost, hvorved den s�rdeles bitre, reng�rende te (1 tsk/kop, koges op, lad tr�kke, s�des ikke) drikkes slurkvis under forl�bet, med op til 3 kopper om dagen. Efter en uge begynder patienten atter at spise igen, men forts�tter med at drikke teen endnu i 2 uger. Ved Borreliose mente hun det var en god ide for en sikkerheds skyld, at efterbehandle med en 1-3 dages rodte-kur (ikke n�dvendigvis fastende). "Spiroch�terne" er afstemt efter m�nens rytmer og har alle en 28 dages formerings"cyklus".

Urtekonens beretning ansporede mig til at forske i Europas overleverede helingskundskaber. P� den m�de opdagede jeg, at kartebolleroden for l�nge siden er blevet brugt til reng�ring og afgiftning af b�de gigt, Arthritis, Reumatisme, Vatersot, Dermatose, bylder, leversot og akne. Indvortes virker kartebollen st�rkt urin-, galde- og sveduddrivende samt leverstofskiftestimulerende. Den italienske folkemedicin kender i denne henseende til et afkog, hvor den knuste rod kort koges op (2g til 100ml vand) og drikkes om morgenen p� fastende hjerte. I ren�ssancen blev rod�en kogt i vin, stampet til en gr�d og derp� lagt "i underkroppens spalter mod vorter og fistler".

Videre forskning og kliniske unders�gelser er n�d-vendige. Dette bidrag er udelukkende for at vise en mulig vej til behandling af lymfe-borreliose via fytoterapi. Jeg for min del er kartebollen meget taknemmelig.

Kort om Karten og dens signatur

Karten, der gerne vokser i grusdynger eller som s�plante p� solrige skr�nter, er ikke en tidsel, som mange gerne tror. Den tilh�rer karteplante familien (Dipsacaceae), ligesom enkeblomsterne og skabioserne. Den er to�rig: i det f�rste �r samler den kraften som en roset, for siden at kunne skyde 1 til 2 meter i h�jden det andet �r og siden blomstre. Utallige sm�blomster giver blomsterstanden dens cylindriske �ggeform. Blomsterhovedets elastiske, h�rde, fortil krogede krumme blomsterkronblade g�r kartebollen uundv�rlig til tekstilbearbejdning � derudover kaldes den bl.a. ogs� for: Dj�velsbid, Bl�hat, Sk�lhoved, Skabiosa (eng. Teasel, af tease = drille, dvs. at drille ulden) den bliver brugt til at karte ulden (kr�nge, tr�kke), s� den kan blive spundet).

Dens modstandsdygtighed og dets lange kronblade giver den s�ledes en biologisk bevidsthed, som f�lger: at den efter ber�ring af dyr fjedrer elastisk tilbage og derved rystes fr�ene flere meter bort ud af blomsterstanden.
I dag i vores materialistiske tidsalder, ser man frem for
alt p� de stoffer som en helbredende plante indeholder.                

Kartebollen: utallige �ggeformede blomster skaber den
�ggeformede - cylindriske blomsterstand

Kartens stoffer er ikke synderligt udforskede. Den indeholder Iridoide, Saponine, kaffesyre-derivater, kaliumsalte og glykosid�et Scabiosid. I tid-ligere tider og � hvilket etnobotani-kerne fandt ud af � blandt naturfolkene, fors�gte man frem for alt at forst� planternes helbredende kr�fter. Karten er i besiddelse af f�lgende egenskaber (signaturer), der straks bek�mper Borreliose (som dens indskrift �jeblikkeligt viser:): blomstringen der udfoldes af de utallige, sm�, lilla-r�de blomster der tilsammen udg�r blomsterstanden er us�dvanlig: omkring halvt oppe p� blomstens �ggeformede hoved begynder en ringformet zone at blomstre. Denne r�dlige ring fordeler siden sin vandring opad og nedad. Det viser dens tydelige signatur, en overbevisende afbildning af den vandrende r�dmen, Erythema migrans, der er det f�rste tegn p� en Borrelia-infektion! Den latinske f�llesbetegnelse Dipsacus stammer fra det gr�ske ord dipsan akeomai ("jeg bek�mper t�rsten"). De synlige blade vokser nemlig ved basis og former derved "fade", med hvilke den opsamler regnvand. Snart kaldte romerne dette fad for Venusfadet (labrum veneris). Matthew Wood ser i Venusfadet signaturen for nyrerne. Venus-organet er livsvigtigt, idet det bl.a. udskiller toksisk slagger og giftstoffer. Som ovenfor omtalt, producerer nyrerne � if�lge den kinesiske medicin � ogs� nyreessensen. Denne essens styrker nyre- og leverfunktionen og n�rer knoglerne, bindev�vet og brusken.

"Tjept mod t�ger"  ( tekst: Walter Hess)

Siden udviklingen af den f�rste vaccine (mod de af t�ger overf�rte hjernehindebet�ndelser) er den potentielle fare fra t�ger steget voldsomt. I 1973 fremstillede Prof. Dr. Christian Kunz fra Virologi Instituttet ved Wiens Universitet i et fors�g en mindre m�ngde vaccine. Vaccinen blev f�rst fremstillet i st�rre m�ngder i 1976, og i 1981 blev en informations kampagne omkring t�gebeskyttelsesvaccine sat i v�rk af �strigs l�ge- og apotekerforeningen samt farmaceuternes engroshandels f�llesorganisation tillige med sundhedsministeriet. Det er derfor ikke overraskende, at hele landdistrikter og hele kontinenter fra Europa over Rusland og helt til Kina blev erkl�ret for at v�re t�geepidemiomr�der. �strig er forst�eligt nok blevet til T�ge-h�jborg. I det 16 bind store v�rk "Brockhaus" fra 1895 var faren ved t�ger endnu ikke
                                                                             en linje v�rd. Det hed sig blot, at det drejede sig om
                                                                             drejede sig om en del af midefamilien og:
"kroppen er
                                                                             fladtrykt horn- eller l�deragtig, k�bef�lehornene er en slags t�nder
                                                                             med slutled omgivet af pigagtige b�rster, som er bygget ind i k�be-
                                                                             f�lehornenes rodled, der omkranser en sugesnabel med modhager."

T�gen lader sig falde ned p� et v�rtsdyr og s�ger et sted
med tynd hud, hvor det bider sig fast.
(foto: Arteria Photography)

Smittesygdomsoverf�rer

Der er blevet beskrevet ca. 850 t�gearter rundt om i verden. P� vore breddegrader har 8 repr�sentanter for Skjoldt�ge-gruppen (Ixodidae med omkring 650 arter) opn�et en s�rlig betydning som overf�rer af virussygdommen Tidlig-Sommer-Meningo-Encephalitis (FSME) - den siden 1975 velkendte Lyme-Borreliose (Sygdomsv�kker: Spirok�terbakterien Borrelia Burgdorferi) � en overf�ringsopgave som langtfra alle t�ger besk�ftiger sig med, dvs.: ikke alle er inficerede. Antallet af Lyme-Borrelia t�geinfektioner som forekommer i Svejts angives til ca. 2000 �rligt, af disse er omkring 50 med FSME. I troperne er t�ger smitteb�rere (= vektorer) af plettyfus, febertilbagefald og Texasfeber.

T�ger har det talent at det kan suge p� et stort antal forskellige v�rtsdyr (mennesker inklusive). Deres tilpasningsevne og lange livscyklus fra 2 til 4 �r, g�r dem s�ledes til ideele v�rter for forskelligsartede sygdomsv�kkere: Vira (Virus), (Rickettsien?) (aerobe stavcelle- eller kuglebakterier, der for�rsager Ehrlichiose med fork�lelseslignende symptomer), spirok�ter (slanke, spiralformede bakterier af Leptospiraceafamilien), svamp, Protozoen (dyr fra urtiden), Nematoder (tr�dorme) og andet. Mange t�ger lever permanent p� deres v�rt (f.eks. Boophilus bovis); andre s�som Argasider be�rer kun deres ofre med korte bes�g; de kan udholde �relang hungersn�d.

Livsvaner

Kendskab til t�gernes livsvaner er vigtig for alle, som �nsker at handle "tjept mod t�ger", som det svejtsiske forsikringsforbund engang kaldte en informationskampagne. T�gearten Ixodes Ricinus (ogs� kaldet "tr�buk" eller "f�ret�ge") har opn�et en s�rlig ber�mmelse, da den kan overf�re de omtalte sygdomme; det er alts� den, der st�r i rampelyset, ligeledes grundet dens hyppighed.

Den er ikke den blodsugende vampyr, den ofte fremstilles som; Den ern�rer sig ganske vist af blod, men kun undtagelsesvis af det menneskelige. Den er tilfreds med et par dr�ber. Kun �n ud af ethundrede til femhundrede t�ger sl�ber FSME virus med sig; Og udelukkende 30 til 40 % af de inficerede mennesker f�r symptomer der bem�rkes, hvoraf der kun hos 10 % udvises alvorlige skader p� centralnervesystemet; det s�tter det hele lidt i perspektiv. Heroverfor st�r det at hver 3. til hver 5. t�ge i Svejts skal v�re inficeret med Borreliose-virus som t�gespecialisten Thomas Kerch fra Kreuzlingen har fastsl�et; mod denne mindre sygdom findes ingen vaccine.

T�gen p� st�rrelse med et knappen�lshoved, der stammer fra
edderkoppefamilien (underdeling: mider) holder af et liv i grenet
underskov eller i parkanl�ggenes kratbevoksninger i tempererede
klimazoner, hvor de kan tilpasse sig godt til fugtigheden n�r jorden
i de forskellige klimazoner i indtil 100m o.havet; de skal beskytte sig
mod udt�rring. T�rre somre og kolde vintre klarer de i en slags
dvale, en form for energibesparende Stand-by.

Det varer 6 til 10 timer inden t�gen har
 suget sig helt fast.(foto: Arteria Photography)

De lever h�jst 80cm over jordens overflade, alts� aldrig i tr�er, som man ellers i nogle f� �r troede de gjorde (dengang regnede det ned med t�ger p� vandrere og l�bere�). For �jeblikket er vor viden denne: N�r et v�rtsdyr med dets specifikke duftudskillelse og dets specifikke temperatur kommer forbi, lader den sultne t�ge sig strejfe, holder sig fast med modhagerne p� hud og h�r og s�ger efter et egnet omr�de til at stikke og suge blod, hvilket kan kr�ve f� timer eller dage. I l�bet af sugningen bliver den mange gange st�rre.

Husdyr kan ofte beskyttes ved at gnide essenser s�som tea tree oil ind i pelsen for at forvirre t�gen; M�ske har parfumerede mennesker den samme effekt. T�ger er heller ikke vilde med hvidl�gsduften.

Opdager man en t�ge p� huden efter en spadseretur, kan denne fjernes med en pincet eller en t�getang (uden drejebev�gelse). (At bruge en dr�be olie som det tidligere er blevet anbefalet som hj�lpemiddel, anbefales ikke l�ngere da t�gen kommer til at kaste op i oliehinden og derved kan en del af maveindholdet inkl. ulige smitteb�rere blive deponeret i vores krop).

T�gen lever kun af blod

Den parasitiske mides hun har ubetinget behov for blodm�ltidet, s� den kan l�gge sine �g jordbunden; det drejer sig om hundreder ofte tusindvis. Derp� d�r t�gen � dens opgave er fuldf�rt. I l�bet af f� uger udvikler larverne sig, som ikke er st�rre end en millimeter. Disse t�ge-miniudgaver,
                                                                                                    der f�rst har 6 ben (senere 8) m� nu
                                                                                                    vente p� en blodgiver; de klatrer op ad
                                                                                                    gr�sstr� eller til tider en plante, venter,
indtil et livgivende
 v�sen strejfer forbi, hvorved den falder ned p� et hvilket som helst pattedyr, og klamrer
sig refleksagtigt fast.

T�gens "sugeapparat" minder om sav. (foto: Eye of Science) 
    (Foto: Eye of Science)

Efter det f�rste blodige m�ltid lader ungdyret sig falde ned p� jorden og skifter ham til nymfe. Nymferne s�ger siden en v�rt, suger sig fed, og lader sig falde til jorden igen, og skifter atter ham. S� bliver den til en fuldvoksen t�ge.

For at koncentrere n�ringsstofferne i blodet og udspy det overfl�dige vand, pumper t�gen efter m�ltidet hele tiden spyt ind i sit offers v�v. I l�bet af denne proces overf�res en gang imellem t�gens hjernebet�ndelses sygdomsv�kker og Lyme-Borreliosen til v�rtens krop. For �vrigt drikker t�ger ikke p� s�dvanlig vis, men de d�kker udelukkende deres vandbehov under blodm�ltidet og ved optagelse af luftens vanddamp.

 

 

 

                                                                                                                                                                                      

Fremstilling af kartetinkturen ved Matthew Wood              (foto: Wolf-Dieter Storl)

Roden fra den to�rige plante h�stes i efter�ret, vinteren eller for�ret inden den visner. Den renses, sk�res i sm� stykker, fyldes i en glaskrukke og d�kkes med snaps eller vodka. Derefter stilles den forseglede krukke et varmt sted hvor det macererer i 3 uger. S� er den f�rdig. Dosering 3 dr�ber, 3x om dagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overs�tterens erfaringer med kartebolletinkturen

 

Jeg har aldrig brudt mig om t�ger/fl�ter. Is�r efter at have oplevet en person blive smittet med borrelia tre gange indenfor samme m�ned samme sted p� bagsiden af kn�et (et yndet sted for fl�ter), med et stort, grimt s�r � et bl�t, let v�skende m�rke �  41� h�j feber samt n�seblod og ekstrem tr�thed til f�lge.

 

En tysk ven, psykiater bosiddende i Svejts, forberedte tinkturen til mig og sendte derefter Wolf-Dieter Storl�s artikel.

 

Ved l�sning af artiklen, opdagede jeg, at jeg rent faktisk selv havde haft borrelia, og at den muligvis endnu huserede latent i min krop. Jeg var ofte meget tr�t.

Beskrivelsen af Erythma Chronicum Migrans var beviset. Jeg havde haft en uforklarlig ring omkring brystkassen i 90�erne, som vandrede nedad n�sten dagligt, for til sidst at forsvinde ved f�dderne. Beskrivelsen passede perfekt.

 

Jeg har ofte fjernet fl�er fra min krop - is�r ben og arme � s� jeg kender symptomerne.

En dag blev jeg bidt af en fl�t p� venstre arm. Men denne gang var jeg sikker p�, den havde v�ret inficeret. Punktet h�vede som det plejer, men blev ogs� h�rdt. Fornemmelsen mindede lidt om et hestebremsestik, som havde en �sort�, skarp f�lelse.

Samme aften besluttede jeg mig for at pr�ve tinkturen.

I afslappet tilstand indtog jeg de tre dr�ber, mens jeg l� i sengen. Der gik ikke l�ngere end h�jst 20 minutter. Da m�rkede jeg en str�ling som forplantede sig direkte til venstre arm, netop som beskrevet i artiklen. Desuden koncentreredes str�lingen st�rkt i punktet, hvor fl�ten havde siddet.

N�ste morgen var h�velsen faldet til den halve st�rrelse, og den �sorte� f�lelse var i st�rkt aftagende. Jeg fortsatte behandlingen i lidt mere end en uge, indtil jeg mente tinkturen havde f�rdiggjort arbejdet.

 

Jeg vil dog mane til forsigtighed, hvis man �nsker at fors�ge sig med tinkturen:

 

Vi har alle en forskellig konstitution, kropskemi mv.

 

At tage en teskefuld af ovenn�vnte tinktur ville jeg ikke anbefale. Opdager jeg en fl�t p� min krop, tager jeg blot en enkelt dr�be tinktur for en sikkerheds skyld. fl�ter skr�mmer mig overhovedet ikke mere, og p� vandreture har jeg altid en lille flaske tinktur med.

 

Jeg har dog fors�gt mig med en generel kartebolletinktur-kur, for at sikre mig jeg ikke er inficeret l�ngere.

 

Jeg tog 3 X 3 dr�ber dagligt over en periode p� h�jst 3 uger med f�lgende resultater;

Efter nogle uger begyndte jeg at f� symptomer, der mindede om influenza. Is�r hovedpine, men ogs� lidt feber. Min erfaring fort�ller mig, at netop de symptomer er udrensningssymptomer. Man kan opleve nogenlunde samme symptomer under en alm. udrensningskur:

F�rst f�r man hovedpine, derefter bev�ger smerterne sig l�ngere nedad i kroppen gerne med kvalme, for til sidst at give smerter i benene afh�ngigt af hvilke giftstoffer, det er sv�rest at f� bugt med. Det klassiske forl�b if�lge �stens medicin. H�r betragter man opkastning eller t�mning af tarmen, som det positive resultat af en vellykket udrensning. Tidspunktet umiddelbart inden kaldes �krisen�.

N�r �krisen� n�rmer sig, holder jeg som regel op med at spise syreholdig mad. Krisen vil derp� indfinde sig, og nu drikker jeg kun vand, for s�ledes at lette kroppens egen helbredelsespotentiale. Indtager man f.eks. smertestillende eller s�gar blot urtete, risikerer man at stoppe den igangsatte helbredelsesproces.

 

Det interessante ved borreliatinkturen var, at hovedpinen eller smerten helt og aldeles centreredes omkring nakke og baghovede. Jeg f�lte tinkturen havde fat i centralnervesystemet. Hovedpinen varede i 3 dage, hvorefter jeg kastede op og f�lte en kolossal, vedvarende lettelse i mit system.

 

Jeg gentog siden eksperimentet 2 gange, med en l�ngere pause imellem hver.

 

Begge gange skete n�jagtigt det samme: Hovedpine i nakke og baghovede, influenzasymptomer, opkast�

Forskellen bestod blot i et kortere forl�b. Anden gang varede udrensningen to dage, og under den sidste kur blev det hele overst�et p� en dag.

 

Efter den sidste omgang f�ltes det, som om alle de evt. giftstoffer tinkturen kunne fjerne, var blevet det. Siden har jeg ikke f�lt behov for yderligere kartebollekure, og det virker, som om kroppen er kommet af med nogle ganske skadelige giftstoffer.

Jeg har f�et det permanent meget bedre, og det er nu over 5 �r siden.

For nylig blev jeg testet for borrelia, og der var intet at spore.

 

S. C. Kbh. 25-11-2008

 

 

 


 

 

 

                                                          

Kort om Paracelsus

 

Paracelsus � trods samtidens �ndrige personligheder s�som: Leonardo da Vinci, Michelangelo, D�rer, Copernicus, Kepler, Luther m.v. � er nok Europ�isk histories st�rste ildsj�l efter viden, og han fordybede sig inderligt i menneskets forhold til naturen og universet.

I det moderne Danmark betragtes han stadigv�k som en obskur alkymist, hvis man da overhovedet har h�rt om ham.

 

Han blev f�dt i pilgrimsbyen Einsiedeln (Svejts) under navnet Philippus Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim. Det kan n�ppe undre, at navnet har medf�rt megen h�n s�rligt fra dem, der senere ivrigt kritiserede hans v�rker.

Faderen - adelsmand og l�ge - introducerede s�nnen til naturvidenskaberne. Moderen var tr�lkvinde fra det Benediktinske kloster i byen.

Allerede som ni �rig begyndte Paracelsus at rejse ud i verden i sin feberagtige s�gen.

 

Han siges at have rejst det meste af Europa tyndt. Man mener at han bes�gte universiteterne i Wien, Paris, Oxford, K�ln, Padua, Bologna og adskillige andre italienske l�reanstalter.

Paracelsus havde kendskab til hele den tids natur- og medicinske viden, og studerede indg�ende bl.a. filosoffer som Hippocrates, Artaeus, Pythagoras, Avicenna og Galen.

Han fik afgangseksamen fra universitetet i Ferrara.

Det var dog ligegyldigt om kundskaberne kom fra de h�jere l�reanstalter eller de m�rke skove, selv urtekonen var god nok til ham. Erfaring var n�glen.

 

Man siger, at han gennemrejste Spanien, Portugal, Frankrig, England, Tyskland, Sverige, og kom helt til Kiev samt Moskva. Siden rejste han til Polen, �strig, Ungarn, Kroatien, Italien, Sicilien, Rhodos, Kreta, Konstantinopel og Alexandria. Han deltog i de Venetianske krige og arbejdede som milit�r-kirurg i Nederlandene og i Danmark.

 

Dr�mmen om at blive anerkendt i de h�jere kredse, fik ham til at sl� sig ned i forskellige byer. Men hans baggrund (han betragtedes n�rmest som bastard), ligefremme udtalelser og manglende retoriske form�en gjorde sit til, at han som regel straks kom p� kant med offentligheden, det etablerede system og adelen.

Det mest ber�mte eksempel stammer fra Basel, hvor han blev hidkaldt af den kendte bogtrykker Johannes Froben, der havde f�et et slagtilf�lde. Hans ry som helbreder var g�et forud, og han blev n�rmest modtaget med st�ende ovationer.

Den syge blev mod forventning helbredt. Derp� m�dte Paracelsus folk som Holbein og Erasmus af Rotterdam ved selskaber hos Froben. Han tildeltes h�je embeder i byen, udn�vntes til professor og underviste nu p� det medicinske fakultet i Basel. Det gjorde han p� tysk, hvilket gav ham tilnavnet : �Medicinens Luther�. Dengang skulle der undervises p� latin. Ogs� h�r var han foregangsmand.

 

Paracelsus ford�mte enhver medicinsk l�re, som ikke var baseret p� erfaring, og kom snart i karambolage med apotekerstanden, l�gestanden og embedstanden. Han angreb dem for at spinde guld p� de syge, gjorde nar af de l�rdes kl�der og m�den de geb�rdede sig p�, for til sidst at br�nde bl.a. Avicennas v�rker offentligt. Det resulterede i en arrestationsordre, men det lykkedes ham at flygte dagen f�r anholdelsen, mindre end et �r efter ankomsten til byen.

 

Paracelsus er blevet fremstillet som provokat�r, revolution�r og opr�rer. Virkeligheden er nok snarere, at han ikke holdt sandheden � ledetr�den i sit liv � tilbage. P� mindesm�rket i Einsiedeln st�r skrevet:

 

Til minde om l�gen, naturforskeren og filosoffen Theophrastus Paracelsus. Medicinens fornyer, kemiens fader, biologiens og s�rbek�mpelsens fremmer. Frelser af �nd, den l�gelige Ethos� besv�rger, egenr�dig t�nker og ydmyg Kristus, de fattiges ven. F�dt n�r Dj�velens bro over Etzel i Einsiedeln i slutningen af 1493, den 24. september 1541 afsluttedes et faustisk liv i Salzburg, til ihukommelse fra hans hjemstavn Einsiedeln.   

 

Hans udtalelese: �Udelukkende doseringen bestemmer om en substans ej er en gift � er �n af den moderne toksikologis grundregler. Man kalder ham den moderne medicins fader. Foregangsmanden for mikrokemien, antiseptik, moderne kirurgi, hom�opati og en del andre moderne opdagelser.

 

Paracelsus var intet mindre end 500 �r f�r sin tid. Det er f�rst i dag, den moderne forskning har apparatur til at verificere mange af hans opdagelser. Hans popularitet er i disse dage st�rkt stigende is�r i lande som Svejts, Tyskland, Argentina, Spanien mm.

 

Skrifterne fra hans h�nd � en enorm produktion til dels dikteret til sine elever � blev h�net de n�ste par �rhundreder under oplysningstidens og rationalismens fremmarch. Men der har altid v�ret en lille skare, hvis interesse har holdt kendskabet til skrifterne ved lige. Bl.a. Har J. W. Goethe, S. Hahnemann, R. Steiner og C. G. Jung v�ret st�rkt medvirkende til udbredelsen. Den i Frankrig meget ber�mmede hermetist Grillot de Givry, l�rte ligefrem tysk blot for at kunne overs�tte ham.

 

Navnet Paracelsus betyder: �over/st�rre end� Celsus. Den romerske encyklop�dist Celsus� skrifter (1. �rh.e.Kr.) var de f�rste medicinske tekster, som blev trykt. Det skete i 1478.   

 

Paracelsus er is�r kendt for udtrykket �at kurere lige ved lige� i mods�tning til den moderne medicin, som kurerer ved �at angribe sygdommen�. (se ogs� Wolf-Dieter Storl�s artikel ovenfor).

Denne �lige ved lige� tilgang illustreres bedst ved hom�opatien. I hom�opatien - hvis opfindelse tilskrives Hahnemann (som er blevet beskyldt for at plagiere Paracelsus, men uden at der findes beviser herfor) - gives kroppen en impuls ved indtagelse af et ekstremt, ikke m�leligt, fortyndet stof. Denne medicin, i v�ske- eller pilleform, indeholder kimen til den sygdom, der skal kureres. Kroppen f�r, n�r stoffet indtages, en impuls til selv at bek�mpe sygdommen ved egenproduktion af antistoffer.

 

I l�gekredse har der l�nge v�ret diskussion om hom�opatien overhovedet virker. Det forhold, at der ikke findes m�lbare substanser i den �potenserede[1]� hom�opatiske medicin, har v�ret modstandernes hovedargument.

Den mere inspirerede del af videnskaben er nu ved at opdage, at hom�opatien rent faktisk virker. Desuden har langt de fleste l�ger i syd- og mellem- Europa en till�gsuddannelse indenfor hom�opatien, som ogs� f�s p� universiteterne d�r.


 

[1] potenseret vil i hom�opatien sige, at et pr�parat i v�skeform rystes i l�ngere tid hvorved det bl.a. magnetiseres.

Jeg for min del er ikke i tvivl:

To gange har jeg v�ret i Indien. F�rste gang tog jeg malariapiller med, anbefalet af Seruminstituttet. De var meget kraftige med en meget karakteristisk virkning, som bl.a. gjorde mig noget sl�j. Desuden var der en speciel og tydelig fornemmelse ved dem, som is�r kunne opfattes med smagssansen.

Da malariapillerne p�virkede kroppen s� st�rkt, ville jeg hellere undv�re malariapillerne, n�ste gang jeg tog til Indien. Jeg blev s� anbefalet at fors�ge mig med hom�opatisk medicin.

 

Den hom�opatiske malariamedicin var efter min opfattelse ovenud virksom. Det tilskriver jeg udelukkende det faktum, at jeg fik n�jagtig de samme reaktioner, som de alm. malariapiller havde givet mig. Nu var reaktionerne blot langt svagere, uden at kroppen blev n�vnev�rdigt sl�j, og smagsfornemmelsen var pr�cis den samme � selvom der ikke findes noget m�lbart i den hom�opatiske malariamedicin!

 

I teenage�rene havde jeg med held pr�vet hom�opatisk medicin for at f� bugt med nogle f� vorter p� h�nderne.  I Svejts, Frankrig og Tyskland langes hom�opatiske medikamenter over apotekets disk som den naturligste ting i verden. H�r er hom�opatien fuldt anerkendt. Vorterne forsvandt efter 14 dage. (Som barn fik jeg desuden sk�ret en vorte under storet�en bort, men h�r - 30 �r senere - f�les omr�det stadigv�k �forkert�.)

 

S. C. Kbh. 24-11-2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


Paracelsus � De Syv Metaller af Sabine Mrosek

1. Aurum II

Guld som Remedie.

For Paracelsus var guld et universelt remedie, udledt af gr�sk, kaldet Panacea af alkymist-erne: "Blandt alle eliksirerne, er guld den h�jeste og vigtigste for os. Guld kan bi-beholde en unedbrydelig krop. Drikbart guld kurerer alle sygdomme, det fornyer og gen-danner."

I dag benyttes guld til hjerte- samt kredsl�bssygdomme, hjerte kramper, psykosomatiske hjerteproblemer, uregelm�ssigt blodtryk, depression, �ngstelige tilstande, vitalitets-stimulering og fremme af livsgl�de, reumat-isme, gigt, sklerose, imod en for hurtig aldringsproces og imod autoimmune syg-domme. Paracelsus benyttede guld til f�lgende alvorlige sygdomme:

Sammentr�kninger og lammelser.

Paracelsus skriver at sammentr�kninger (forkortning af specifikke muskler) og lammelser som oftest sker ved l�sioner. "Denne sammentr�kning forekommer ved ydre st�d s�som slag og fald" (II, 80). Det kan medf�re lammelse: "f�rst ved en blokering i k�det, s� tilf�rslen af n�rende v�sker hindres, der kan medf�re til lammede og svindende muskler, som vi kender det fra tuberkulose." (II, 80).

Yderligere �rsager til sammentr�kninger kan hidr�re fra aflejringer af grus (toksiner), urin-vejs calculus (sten) men ogs� fra vin, vrede eller kolik. Ved grus og sten i urinvejene sker lammelsen "kun under taljen med megen smerte og h�rde dage. Til slut bliver patien-terne insensitive, meget forvredne, paralyserede og ligger ned uden at kunne bev�ge sig inden d�den indtr�der. Til tider er lammelserne usynlige, forekommer kun i maven med kolik, hvilket f�rer til lammelse af tarmen�" (II, 80). �rsagen skyldes at grus eller sand beskadiger livsenergien og livsblodet s�ledes, at v�vene ikke l�ngere forsynes med n�rende substanser og livsenergi.

N�r armene og benene bliver svage og beskadiges, kan det medf�re tuberkulose. "Ved megen galdesyre lig eddike kan sk�lvende lemmer forekomme, i h�jere grad for nogle end for andres vedkommende, til tider medf�rer det sammentrukne lemmer, da det er galdesyrens natur at tr�kke sig sammen�"

Vrede og misundelse kan ogs� medf�re forvridning og lammelse i hele kroppen. "Der findes ingen heftigere sammentr�kning. Det er bet�ndelse i hele kroppen og den er spredt over alle de indre og ydre lemmer." (II. 85).

De sammentr�kninger som skyldes vin er s�rligt sv�re at kurere. "De forekommer fordi vin indeholder en meget fin, skarp alkohol. N�r vin er blevet drukket, forener denne vinalkohol sig med livsblodet�da den tiltr�kkes af livsblodet som n�ring grundet deres besl�gtethed�N�r vinen lever i livsblodet, vil det med tiden udt�rre. Jo mere vin, der er blevet drukket, desto mere er det frem-herskende og forbruger livsblodet. Dette forts�tter indtil livsblodet er opbrugt. P� den m�de bliver kropsdelen ber�vet dets n�ring og smidighed, og visner dermed bort. Grundet t�rhed vil venerne forkalke. Det vil medf�re Tuberkulose�" (II, 87).

For at kunne helbrede disse sammen-tr�kninger og lammelser, er det n�dvendigt med remedier i besiddelse af en pore �bnende og nerve rensende effekt tillige med en opvarmende virkning p� livsblodet. (Aperitiva, Calefacienta, Humectantia), skriver Paracelsus.

Aurum potabile (drikbart guld) og Aurum Oeli (guldolie) tilh�rer den type remedier. N�r en legemsdel allerede er visnet bort (grundet sklerose eller trombose (blodprop)) er det n�dvendigt med revitaliserende remedier. Paracelsus ben�vner disse remedier Confortiva, hvorved livs�nden (livskraften) tvinges ind i legemsdelene s� den kan eksorcere (fjerne) den forgiftede livs�nd. Kun et spiritu�st (alkoholisk) remedium kan bev�ge sig igennem hele kroppen. De kata-logiceres som indre og ydre remedier. De indre remedier skal udrense, opvarme eller afk�le. Iblandt disse finder vi Aurum potabile, Oleum Auri, Essentia Antimomii, Oleum vitrioli, Aqua Tartari, Quinta Essentia Lapidum, Corallorum etc. Disse remedier b�rer p� en uhyre kraft. Aurum potabile udg�r et af de vigtigste remedier og en Confortativum af h�jeste potens. Den fornyer livskraften i legemet. Aurum er et glimrende remedie imod sammentrukne lemmer, lammelser, reumatisme og gigt.

Epilepsi

Udover mistleten (Viscus Quercinus), Mandragorae (mandragore), Papaver (opiums valmue), Jusquiamus (henbane(, Poenia (p�on). Paracelsus opremser f�lgende remedier, der kurerer epilepsi eller fald-sygdom, som han kalder den, via deres styrkelse af naturen:

"Aurum potabile, Oleum Auri, Quintessentia Auri, Mercurius Reverberatus, Materia Perlar, Solutio Corallorum, Magister, Antimonij, Extractio Sulphuris" etc.

Han skriver entusiastisk: "Disse remedier er I besiddelse af en vidunderlig kraft. Det er n�sten ikke til at tro, at der findes en s�dan kraft i naturen, som kurerer den type sygdomme og andre, der ikke kan kureres p� anden vis. Derfor b�r vi ikke opgive h�bet eller troen p� medicin, for den der skabte den slags fjender skabte ogs� fjender imod disse fjender, og der findes overhovedet ingen sygdom der direkte form�r at dr�be en person eller som i sidste instans kan dr�be. For alle sygdomme uden indskr�nkning kan blive kureret, men der findes nogle som vi endnu ikke forst�r hvordan vi skal kurere." (II, 57).

                                                                     
                                                                                          "Guldsand"

Alkymistisk Fremstilling af Guld

If�lge Paracelsus skal guld f�rst opl�ses i betydningen, at blive gjort fri af dets legeme, renset og potenseret. Guld kan kun blive til et h�jt anset remedium ved, at blive "dr�bt" og "revitaliseret": I betydningen, alle de corpora, som afs�ttes d�rligt imod dig, b�r fjernes s�ledes at enhver modgift falder bort og du opn�r det positive, som du s�ger efter. Og der findes ikke et eneste godt og anvendeligt guld-stykke, som ikke er blevet f�rt ind i ilden, derfor findes der ingen god og anvendelig helbredende essens uden den er blevet f�rt gennem ilden, for alle stoffer skal igennem ilden, for at genf�des i en ny for mennesket anvendelig form. For l�gen b�r ikke anvende gifte men Arcana" (I, 395). Aurum Potabile panacea�en vil blive fremstillet alkymistisk fra metalisk guld. Blot den mindste m�ngde guld vil virke som katalysator p� stofskiftet og vil p�virke nervesystemet i positiv retning.

Hvordan man fremstiller Aurum Potabile.

Aurum potabile vil blive fremstillet ved at blande guld med andre remedier og v�sker, og vil derved blive gjort drikkelige.

Rec.: Aurum foeliatum (bladguld) eller guld i pulverform. Opl�s det til en succus (juice) 1 oz. (30 gram)
Aceti dest., Acetum Purum = ren vineddike, s� meget som n�dvendigt.
Destill�r substanserne og del dem indtil der ikke kan smages nogen tils�tningsstoffer.
Tag derefter fra det nedenfor beskrevne Aquae Vitae 5 oz. (150 gram), bland det sammen, lad det "ford�je" i en pelikan (en speciel type destillations kolbe) en m�ned.

Aurum potabile og Aurum Oleum har meget god indvirkning p� sammentr�kning (stive) af lemmerne.

S�dan produceres Aquae Vitae Rec.:
Vini ardentis, Spiritus ardens = alkoholer, vin alkohol, ti pund
Rosarum, Mel rosatum = rosen honning
Melissae, Melissa officinalis = citronmelisse
Rosmarini, Rosmarinus officinalis = alm. rosmarin
Anthos Cheiri = �terisk rosmarin olie
Folior. Hellebori utr. (i betydningen nigr. Et alb.), Helleborus niger og helleborus albus = alm. julerose
Majorani Mj (en h�ndfuld), Origanum majorana = merian
Cinamoni, Cinnamomum aromaticum = kanel
Maceris, Myristica fragrans = muskatn�dtr�
Muscatae nuc., Myristica fragrans, Nux moschata = muskatn�d
Caryophyllorum, Caryophyllata officinalis, Geum urbanum = nellike
Paradisi Gran., Grana paradise, Aframomum-Arten = paradisfr� (paprika)
Piperum omnium = Piper nigrum = sort peber
Zinziberis, Zingiber officinale = ingef�r
Cubebarum, piper cubeba, Cubeba officinalis = kubebapeber
Ana (2 oz.)
Succi Chelidoniae, Chelidonum majus, Chelidonium grandiflorum = "tr�valmue" (eng.: Celandine)
Tapsi, Verbascum thapsus = filtbladet kongelys
Melissae ana, et halvt pund, Melissa officinalis
Cinerum fabarum fem oz. (150 gram)

Bland alle disse ingredienser. Lad dem "ford�je" i en pelikan, udskil dem derefter og benyt remediet som angivet ovenfor.

Fremstilling af Oleum Auri Rec.:

Tag guldv�sken, der er blevet udskilt fra det faste guld gennem eddiken og kog den i "ford�jeren" i fjorten dage, som nedenfor angivet. Destill�r det gennem bad, s�ledes at den fede olie bliver tilbage. Dette er guldolie uden tils�tningsstoffer.

Opskriften til "ford�jeren" er som f�lger: Rec.:

Et pund Succi Chelidonia, Cheldonium majus, Chelidonium grandiflorum = "tr�valmue" (celandine) v�ske
4,4 pund Aquae Vutae circulatae = vin alcohol
3 oz. Opl�st Spiritum Salis, Spiritus Salis acidum = saltsyre

Bland det hele sammen og benyt som angivet ovenfor.

Aa (ana) = samme m�ngde

Rec. Eller Rp. = opskrift = tag/benyt
Unc. = uncia = 1 ounce = 1 bundle (m�ngde) = ca. 30 gram.
Mj = Manipulus = h�ndfuld = � ounce (oz.)

Referencer: Paracelsus: S�mtliche Werke, vol. I, II, III. Anger-Verlag Eick, 1st udgave 1993

www.paracelsus-center.ch

 

 

 


 

Filosoffens Magnet

 

Alkymistisk transmutation (omdannelse) af Antimon

 

Af Ulrich Arndt

Ulrich Arndt er journalist, forfatter og medlem af Den Europ�iske Kommissions Tv�rvidenskabelige R�dgivende Forsamling. Han studerede tysk litteratur, drama samt politisk videnskab, og arbejdede i mange �r p� redaktionen for bladet �esotera�. Deltog i adskillige energetik- terapi workshops. I dag arbejder han som selvst�ndig forfatter. www.horusmedia.de

 

Ved alkymistisk transformation, i.e. transmutation af grundstoffet antimon, opst�r et betydeligt remedium. If�lge vor tids opfattelse synes denne proces umulig, men er nu blevet forst�et p� Universitetet i M�nchen. Ingen troede p� det, men alkymisterne havde ret!

 

�Af alle mineralerne indeholder antimon den h�jeste og kraftigste Arcanum (remedium). Det renser sig selv og p� samme tid alt andet urent. Hvis der � derudover � ikke findes noget som helst rent i legemet, transformeres det urene legeme til et rent, hvilket blev bevist ved tilf�lde af spedalskhed.� S�ledes lovpriser Paracelsus antimons utrolige helbredende kr�fter (S�mtliche Werke, vol. III, Aschner-udgave, s. 151). Den slags udmeldinger var drivkraften bag unders�gelser omkring forberedelsen af alkymistiske remedier lig antimon p� det Medicinske Fakultet ved Universitetet i M�nchen. Om antimon i metalisk form rent faktisk bliver omdannet under den alkymistiske laboratorieproces, blev unders�gt indenfor en PhD. Afhandlings rammer. I dagens medicin bliver antimon prim�rt anvendt � grundet dets toksiske (giftige)egenskaber � i meget sm� doser udelukkende som opkastfremkalder. Ingen havde den fjerneste forestilling om, at en �gte omdannelse af grundstofferne ville v�re mulig.

 

Den Sande �rsag til �Guldfremstilling�

Alkymi er indprentet i menneskehedens hukommelse som: �kunsten at skabe guld�. I ordb�gerne g�res selvf�lgelig alt for at fremh�ve middelalderens kvaksalveri. Der menes en s�kaldt transmutation, alts� en transformation af et kemisk stabilt grundstof til et andet grundstof (ustabile, radioaktive grundstoffer nedbrydes af sig selv i l�bet af �rhundreder eller �rtusinder, og omdanner s�ledes sig selv til et andet grundstof). I moderne fysik er s�danne kunstige omdannelsesprocesser kun mulige med enorme m�ngder energi, og kan udelukkende lade sig g�re for nogle f� udvalgte atomers vedkommende. I alkymien derimod anses f.eks. omdannelsen af bly eller kviks�lv til guld som en mulighed, og udg�r beviset for alkymistens h�jeste kunst. Enhver som lykkes med dette forehavende, er ogs� i stand til at fremstille Alkymiens h�jeste remedium: �filosoffens sten�. Derved er denne �metal-test� � ganske vist den mest spektakul�re � blot bevis p� at en alkymist er i besiddelse af den h�jeste arkana, og at han derfor ikke giver sine patienter en mindre kr�vende og derfor mindre dyr eliksir i stedet.

Men omdannelsen af guld blev ikke unders�gt p� Universitetet i M�nchen. Ved omdannelsen af antimon - udfra de alkymistiske laboratorium instruktioner - beviste medicinerne uforvarende, at en s�dan alkymistisk transformation er mulig. �Det er ikke klart hvorledes antimon forsvinder efter ekstraktion (udtr�kning)�, opsumerer Dr. David Schein resultatet for sin PhD. Med denne objektive observation undviger han beh�ndigt enhver antydning til videnskabsm�ndenes store forbavselse da de stod overfor processen: Det betyder nemlig intet mindre sammenstyrtningen af vor tids videnskabelige viden om de kemiske grundstoffers uomst�deliged.

Endvidere: under udf�relsen af den spektakul�re proces af Dr. Schein, som benyttede �ldre alkymistiske laboratorium-instrukser, bliver den giftige antimon malm � lig arsenik � et fuldst�ndigt ugiftigt remedium. P� den m�de blev Paracelsus� og Basilius Valentinus� gamle opskrifter og udtalelser om helbredelse bekr�ftet. P� imponerende vis. De adskilte sig meget fra de senere �rhundreders medicinerings praksis med antimon. P� grund af det gode renomm�, Paracelsus havde, blev de h�jt besungne antimon-remedier hurtigt spredt. Derimod forsvandt den korrekte viden om den alkymistiske transmutationsproces mere og mere, og kvaksalverne solgte ganske enkelt giftigt antimon-vand. Denne ukorrekte brug af remedierne medf�rte allerede i midten af det 17. �rh., at de som bestod afgangseksamenerne p� de medicinske universiteter skulle afsv�rge brugen af antimon- eller kviks�lvs-remedier for evigt. Selvom dette forbud atter blev oph�vet i 1666, anbefaledes det at holde doseringen s� lav som mulig. Kun meget f� kendte endnu til fremstillingen af helt ugiftige antimon-remedier.

                                 

                                      

 

Kejserens sf�re symboliserer
antimon, den holdes af Saturn,
der st�r for metallernes "groundende"
(harmoniserende) kr�fter (fra Isaak
Hollandus
: Hand des Philosophen"
(filosoffens H�nd)).

 

 

En genfunden Helbredelses Formel

Indenfor omr�det for sin PhD. afhandling i medicinalt regi �nskede David Schein at unders�ge sandheden ved de gamle instrukser til fremstillingen af alkymistiske remedier udledt af antimon i praksis. �Er et gammelt, h�jst effektivt helbredelses remedium blevet glemt?� spurgte han sig selv, da han stod overfor de mange gamle medicinske tekster, der rapporterede om overv�ldende helbredelsessucces�er, for�rsaget af �splintret-glas�, som antimon ogs� kaldtes p� den tid grundet dets ydre fremtoning. Faktisk forholder det sig s�ledes, at benyttelsen af antimon til helbredelse har v�ret en tradition i tusinder af �r. �Ebers Papyrus� fra det 16. �rh. f.Kr. fremh�ver, at antimon-forbindelser med held kunne anvendes til �jensygdomme. I det f�rste �rh. e.Kr. brugte romerske l�ger det ogs� imod �vildt k�d� og maves�r, og i Middelalderen blev det ydermere anbefalet i behandlingen af h�morroider, s�r, fistler, hudkr�ft, spedalskhed og andre lidelser.

For f�rste gang beskrev Paracelsus den indre brug af antimon, som dog forinden skulle �frig�res fra dets gift� p� alkymistisk vis. Han beskrev helt og holdent sin antimon-proces, som et universelt remedium til at rense kroppen for �toksiner�: �P� samme vis og form som antimon slutter som guld (i betydningen renselse), vil det ligeledes perfektionere kroppen. Det indeholder nemlig den Essentia, der ikke tillader noget urent at g� i forbindelse med det rene�. (vol. III, s. 151). Paracelsus henviser h�r til en af antimon�s meget utrolige egenskaber: tilf�jer man den til en blanding af �dle metaller, vil den binde sig til det indeholdte guld og en del af de �urene� metaller. Da antimon synes at ��de� og �ekstrahere� de �dle metaller, blev den i tidligere tider ogs� kaldt for �metallernes ulv� eller �de vises magnet�. Denne antimons tilsyneladende magiske evne har en tilsvarende i mennesket. If�lge den alkymistiske proces skiller den ogs� �det urene� fra det �rene� og leder det �syge� (i forst�elsen aflejrede �toksiner�, mestofskifte affaldsprodukter og sygdomsfremkalende bestanddele) ud af kroppen. If�lge Paracelsus er antimon olie, som han giver sammen med kvintessensen (fundamental) balsam (melissa/hjertensfryd), den kraftigste: ��se ligeledes hvilken enorme anvendelse, store kraft, �dle dyd, hurtige virkning sublimeret, calcineret, tilbagekastet og inkorporeret i olie antimon afsl�rer og beviser� (vol. III, s. 243). Antimon-olien ��b�r gives ved Quint Essentia Melissae� (vol III, s. 151).

David Schein arbejde til sin PhD. udfra en formel givet af alkymisten Basilius Valentinus, der blev kendt gennem sit skrift �Antimon-Triumf-Vognen� udgivet i 1604. Instruktionerne lyder til at begynde med ganske enkle men dog noget kr�vende: f�rst skal antimon-malm, best�ende af en blanding af forskellige antimon-oxider og i s�rdeleshed sulfider opvarmes langsomt og blidt indtil der ikke forefindes flere dampe (grundet de h�j-toksiske dampe b�r amat�r alkymister ikke fors�ge at gentage eksperimentet uden udsugningsanl�g!). Derefter smelter det hele til glas. Dette glas kan antage en hvilken som helst af spektrets farver, b�de Basilius Valentinus og Paracelsus betragtede dette, som et tegn p� antimon der indeholdt alle kvaliteter. Afh�ngig af processen kunne antimon ogs� benyttes som et slags universal remedium til alle sygdomme. Faktisk lykkedes det Dr. Schein at skabe antimon-glas i farverne r�d, gul, orange, gr�n, brun, gr�, hvid og sort ved at �ndre andelene i de forskellige antimon-oxider og -sulfider.

Valentinus anbefaler udelukkende at benytte sig af gylden farvet antimon-glas til den videre proces. Efter afk�ling b�r man pulverisere antimon-glasset meget fint. Derp� h�ldes koncentreret vineddike over pulveret flere gange, indtil det farves r�d-gult. Derefter bliver pulveret overh�ldt med destilleret regnvand op til 144 gange, og s� udskilles det igen derfra ved destillation. Nu f�r det � if�lge Valentinus � en m�rv�rdig s�d smag, som det ogs� var tilf�ldet ved Dr. Scheins fors�g. Til slut m�ttes pulveret i alkohol. F�rst bliver v�sken sort, og p� overfladen skinner alle regnbuens farver atter, derefter bliver det r�dt. Den s�ledes opst�ede v�ske, er en antimon-tinktur, som nu kan tages indvortes.

 

Ukendte Organiske Bestanddele

S� simpel som beskrivelsen af fremgangsm�den end lyder � det tager adskillige uger � indeb�rer den alligevel utallige farer. Selvom Basilius Valentinus, sammenlignet med andre alkymistiske skrifter, var meget pr�cis, udg�r det gamle sprog og de symbolske koder en tilstr�kkelig hindring mhp. en enkel udf�relse. Derudover, i forhold til vor tids kemiske viden, regnes visse trin i produktionen ganske enkelt som uladsigg�rlige og ufornuftige. F. eks. er Basilius Valentinus� beskrevne reaktion af antimon- bestanddelene med eddikesyre og alkohol if�lge dagens opfattelse umulige. Derfor var Dr. Schein forberedt p� ubehagelige overraskelser, og for ham var det en ren sensation da alle disse �umulige� kemiske reaktioner rent faktisk skete p� den m�de, de var blevet beskrevne. Han beh�vede blot f�lge de gamle instrukser pr�cist � atter et bevis p� alkymisternes meget n�jagtige iagttagelser og deres ganske utrolige viden.

Dr. Schein formoder, at ved opvarmning og smeltning af antimon til glas �ndres den fysiske og rumlige struktur, alts� det toksiske metals molekyl�re opbygning, og er �rsagen til, at de ukendte kemiske reaktioner bliver mulige. P� den m�de antager den nye karakteristika. Ved samme lejlighed indr�mmer han dog: � Der forekommer et f�nomen hvis essens ikke kan forst�s udfra dagens viden.�

I sidste instans kunne medicineren bekr�fte de opst�ede bestanddeles ikke-toksiske egenskaber, for �antimon-tinkturerne forst�s kemisk set hverken som en antimon-bestanddel ej heller indeholder de opl�st antimon�. I stedet fremst�r de som komplekse organiske bestanddele, som endnu ikke er blevet unders�gt i detaljen. De fremkommer sandsynligvis ved ukendte reaktioner med eddike og alkohol � der begge er af organisk oprindelse � med antimon som en slags katalysator. I denne henseende er det utroligt, at indholdet i de tilbageblevne faste bestanddele reduceres af toksisk antimon under den alkymistiske proces med omkring 60%, og den manglende m�ngde forefindes ikke i de udtrukne tinkturer. S�ledes indeholder de faste bestanddele 31% ren antimon inden udtr�k ved alkohol, og efter processen indeholder de blot 11%. Men selve udtr�kket indeholder overhovedet ikke antimon mere. Derfor m� der v�re sket en transmutation af grundstoffet. Alkymisterne var meget bevidste om denne omdannelse: �S�ledes er antimon intet andet end en ren gift, og ikke en mindre, svag og lav gift, men en helt og holdent meget h�j, �del gift, og selv den st�rste gift med hvilken man kan dr�be menneske og dyr�, advarer Basilius Valentinus i sin �Antimon-Triumf-Vognen� og forts�tter: � efter antimon-glas processen kan man ikke l�ngere finde gift, for antimon b�r omdannes fuldst�ndigt med den spagyriske kunst (den alkymistiske laboratorium-proces) og et remedium b�r opst� af giften.

 

Antimon�s Helbredende Egenskaber

Desv�rre kunne David Schein ikke unders�ge antimon essensens virkelige helbredende egenskaber indenfor rammerne af sin doktorafhandling. Han opsumerer som f�lger: �Det kan p�vises at alle de unders�gte instrukser i �Antimon-Triumf-Vognen� er korrekte�Til trods for at de h�jt lovpriste helbredende egenskaber ved de beskrevne bestanddele ikke er blevet taget seri�st og er blevet kaldt giftige, burde de med disse nye fund tages i betragtning. Der b�r forskes yderligere mhp. et v�rdifuldt bidrag til vor tids medicin.�

Dr. Schein var �jensynligt ikke bekendt med at der: Selv i dag fremstilles tinkturer af antimon som remedium. Allerede i begyndelsen af det 20. �rh. genopdagede den kendteste alkymist og grundl�gger af det ber�mte �Laboratorium Soluna� i Donauw�rth (Tyskland) Baron Aleksander von Bernus l�gemidlet udfra Basilius Valentinus� gamle alkymistiske antimon-opskrifter. Og for ca. to �r siden lykkedes det ogs� Achim Stockardt, genopdageren af Paracelsus-Guld-Essensen �Aurum Potabile�, at fremstille disse �dle remedier af antimon udfra Paracelsus� gamle formler: antimon-oljen sammensat med kvintessens balsam som �Oleum Antimonii�. L�ger og praktiserende l�ger i besiddelse af erfaringer med antimon h�vder at midlet dulmer smerter i ledene, muskelsmerter og andre smertetyper, som kan forbindes med aflejringer. Herudover p�virker den b�de bakterielle sygdomme og virussygdomme. �Det er dog ikke klart, om det kan henf�res til direkte mod-arbejdning ligesom med antibiotika, eller om det skyldes selve immunforsvarets respons�, erkender Anna R�cker praktiserende l�ge fra M�nchen. Tydeligvis t�nkte Basilius Valentinus p� en antibakteriel brug, n�r han anbefaler indtagelsen for fremme af s�rheling, �s� den indre kilde til s�rets udsondring t�rres ud�. Anna R�cker benyttede sig ogs� af antimon blandinger med succes mod svampeinfektioner s�som tarminfektionen Candida Albicans. Med dets antimon form�ede �filosoffens Magnet� faktisk at hj�lpe til med �udtr�kning af alt det urene� s�som bakterier, vira og fungi s�velsom visse stofskifte aflejringer, n�jagtigt som Paracelsus og Basilius Valentinus har beskrevet.

Set udfra et energetisk synspunkt, betragtes antimon alkymistisk som �remediet til grounding� par excellence. Det form�r at re-integrere legeme, �nd og sj�l med Jordens rytmiske cyklus. Det traditionelle alkymistiske symbol for antimon, �Kejserens Klode� med korset over sf�ren, afbilleder den universelle integrerende virkning. Den repr�senterer de fire elementers styrke i relation til naturens cykliske gang. Menneskets indre rytme h�rer ogs� dertil ligesom s�vn-v�gen rytmen. Derfor benyttes antimon bl.a. til s�vnuregelm�ssigheder, der m�ske ogs� kan henf�res til overbelastning.

 

              

Antimon som "Ulvenes Metal":
Antimon skiller guld fra de urene
metaller, det symboliseres ved ulven
der �der den syge, gamle konge.
Ved en senere smeltning af guld
og antimon udvindes rent guld, der
symboliseres i baggrunden ved den
br�ndte ulv og den genf�dte konge
som stiger ud af ilden.
(fra Michael
Maier
: Atlanta fugiens)

 

Antroposofiens grundl�gger Rudolf Steiner udtalte at �rsagen til antimons store, universelle helbredende kraft skyldes et n�rt sl�gskab: P� samme m�de som mennesket st�r mellem dyreriget og englene, er antimon hverken et mineral eller malm, hverken krystal eller metal � begge er de �v�sener-imellem� sagde han. Derfor t�nkte Steiner: �Mennesket er faktisk antimon�.

 

Referencer:

Arndt, Ulrich: Sch�tze der Alchemie: Edelstein-Essenzen, og Sch�tze der Alchemie: Metal-Essenzen. Begge Freiburg/Tyskland: Hans_Nietsch.Verlag.

Test Rapporter om Paracelsus-essenserne (kun p� tysk): www.life-testinstitut.de og www.edelstein-essenzen.de    

______________________________________________________________________________

 

Forord

I 45 �r - efter en �v�kkelse� - s� Gopi Krishna (1903-1984), bogstaveligt talt, sit eget nervesystem forandre sig indefra. Og efter 12 �rs selviagttagelse blev det vigtigt for ham at udbrede kendskabet til den viden, der var blevet ham til del. Oplevelsen fik ham til at studere religionernes f�lles r�dder, som viste sig at v�re rygs�jlens og hjernens funktion. Det b�r bem�rkes, at n�r mystikeren Gopi Krishna taler om begrebet Gud, drejer det sig for ham om energier og elektricitet. De sidste knap 30 �r af sit liv benyttede han p� at udbrede kendskabet til nervesystemets altafg�rende betydning for menneskets evolution i h�bet om at v�kke videnskabens interesse.

I 1975 deltog n�sten 400 yogi�er, filosoffer og undervisere i et seminar uden fortilf�lde om yoga, videnskab og mennesket - delvist sponsoreret af den indiske stat samt ledende videnskabelige og undervisnings institutioner - i New Delhi. Ved �bningstalen appellerede den dav�rende indiske sundheds- og undervisningsminister Dr. Karan Singh til et samarbejde mellem yogi�er og videnskabsm�nd om en dybtg�ende forskning omkring Kundalini. �Projektet kredser s�rligt omkring b�gerne af Pandit Gopi Krishna, som be�rer os ved sin tilstedev�relse h�r i dag� sagde han. � Kan det m�ske h�nge s�dan sammen, at det er udviklingen af Kundalini, som vil igangs�tte bevidsthedens forandring, vil stimulere, overrisle og bestr�le de omr�der i hjernen, som stadig befinder sig i m�rke?  H�r findes en virkelig udfordring for videnskabsm�nd over hele verden.� Desv�rre skiftede Indien regering kort tid senere, og forskningen blev aldrig sat i gang.

Men videnskaben om hjernen, vinder nu hastigt frem. Gopi Krishna�s speciale - sammenh�ngen mellem rygs�jlen og hjernen (alts� biologien og sindet bl.a. set indefra) - er dog endnu ikke kommet under lup. Det vil f�rst for alvor ske, den dag det bliver muligt at m�le de energier, han taler om. Den dag vil revolutionere verden, siger han.

Som enhver mystiker eller profet med kosmisk erfaring, fremh�ver Gopi Krishna livets enhed i mods�tning til adskillelse. Han siger selv, at Darwins begreb: �survival of the fittest� (dengang �n af forfatterens tross�tninger), blev fuldst�ndigt undermineret efter enhedsoplevelsen.

Kampen for menneskets overlevelse handlede nu ikke l�ngere om materiel str�ben, men kan, i en samfundsstruktur som den moderne � hvis ikke vor viden om sindet og dets virkem�de hastigt bliver �on par� med vor viden om det materielle � kun medf�re evig konkurrence, dermed adskillelse og til slut ende i en katastrofe. Hans visioner om fremtiden gjorde det magtp�liggende for ham, at udbrede den viden han erfarede mht. de oplevelser, han var g�et igennem, for, som han skriver et sted i teksten nedenfor: �Den hemmelighed jeg l�rte, var at menneskets hjerne allerede er i besiddelse af drejebogen for dets sk�bne�. I sidste instans fremh�ver han det faktum, at mennesket kun vil overleve, hvis det form�r at samarbejde p� et globalt plan.

 

De efterf�lgende f� strofer fra �The Present Crisis� (Den �jeblikkelige Krise), repr�senterer ca. 4 sider af et v�rk p� i alt 180 sider. Det tog ham 3 uger at nedf�lde �digtet� p� skrift. Gopi Krishna�s digte er i virkeligheden syn, der manifesterer sig for hans indre blik. De kommer langvejs fra som snefnug, samler sig i bogstaver og s�tninger, for siden at opl�ses igen.

V�rket omhandler en meget bred vifte af emner behandlet under �t, som det kun kan g�res i digtform. If�lge forfatteren varslede dette sidste digt en ny p� �n gang ironisk, humoristisk, satirisk og bidende side hos ham.

Han mente at �The Present Crisis� blev til, som fremtidigt bevis p�, at inspiration og �benbaring er verificerbare f�nomener, og som straks burde f� de ledende akademikeres og videnskabsm�nds bev�genhed.

 

 

 

Udpluk fra "The Present Crisis "
overs�ttelse: Sven Christiansen

Da nu racens liv og overlevelse er p� spil

Kalder b�nnen h�r

P� de udvalgtes opm�rksomhed,

For ord fra dem ved magten kan f� betydning,

Til den fredens fremme

Som pacifistiske grupperinger kloden rundt fors�ger,

Og kan,

M�ske,

Hvis det lykkes,

I tide

Hindre den sk�bnesvangre ulykke

Den syge menneskehed

Nu st�r overfor.

 

____

 

 

Den forkl�dte Monark, vi kalder sj�len,

Omkranset af ego�et, passionen, lyst,

Beg�ret, ambition, gr�dighed og andre fjender,

Dv�ler p� Jorden i tavst forlig

Med evige love, det selv har rammet ind,

Kl�dt som en d�delig,

H�jt eller lavt p� str�,

Fuldkommen uvidende om dets Rige

Suver�n konge i sig selv

Universets kronede herlighed,

Som, i vor t�belige videns-stolthed,

Vi ignorerer eller endog n�gter

At erkende

F�rend Vi,

Bekymret over naturens gentagne p�mindelser,

Ryster os fri af

Det indhyllende beg�r,

V�gner op til vort evige liv,

Og bliver

B�de Verden

og

Dens Skaber.

 

____

 

 

M�ndene, der tr�kker i tr�dene

Mod krig eller fred

Udg�r

I samtlige stater

 Aldrig flere end nogle f�.

Men i besiddelse af den samlede magt

Til medgang eller modgang,

Storm eller stilhed

Ja, rent ud sagt,

Liv eller d�d,

Gl�de og sorg for alle andre;

Skaber eller Fjerner de lovene,

Fortolker dem, som det behager,

Ignorerer dem endog,

N�r det tjener deres m�l.

Kort sagt, de er navene omkring hvilke

Nationers folkemasser

knokler og sveder,

Underdanige,

Som lystrende bier og myrer,

Behager som budt,

Uden at kny,

Alt for ofte be�ret af den falske p�stand

At de lever i et storsl�et demokrati

Herrer over deres egen sk�bne.

En for�ldet praksis, der udstyrer en h�ndfuld

Med magt,

Ved den end mere fort�rskede st�tte

Fra offentlige valg,

- Hastigt gennemf�rte -

Til overdragelse af vore liv

I h�nderne p� dem,

Som vi,

M�ske,

Aldrig tidligere har m�dt;

Og sj�ldent kan,

N�r de endelig har n�et magtens tinde,

Hvorfra de skinner som m�nen,

S� fjerne,

At kun f� n�r op til dem,

Og kan lette deres hjerte.

De er s�

Overv�ldet af egen v�rdighed

At de n�gter sig  

Enhver menneskelighed.

 

De er s� opbl�ste af egen betydning

- Rider p� tidens luftkasteller -

Mens vi,

Under dem,

Sl�ber os af sted ad vor udmattende vej

p� Jorden,

I deres �jne

Sm� og

Ubetydelige.

 

De sidder p� de h�jeste poster

- evigt fjerne og distancerede fra resten -

P� undergivnes b�jede nakker

Som forsynede dem med magtens k�be,

Viser den frem i hele verden,

Som var den deres eget v�rk.

De tilraner sig hele �ren,

Thi hvorledes fordeles den

Til

Lad os sige:

Omkring �t tusinde?

Soleklart derfor

Kan kun d�n k�ben b�re,

Som erkl�res vinder af det eftertragtede hverv,

Hvervet vundet

Ved h�rdt, kr�vendende arbejde,

Holdarbejde,

- M�jsommeligt -

 Og dem som gjorde benarbejdet,

M� ogs� tiljuble vinderen.

 

D�t er �rsagen til, at

- i sejrens rus -

Kun f� h�ster �ren

For en vunden krig,

Og kun lidet gives til

De millioner d�de.

En s� hovedl�s forvr�nget verden

Kommer snart til at uddele

Hver enkelt sin fortjenst.

 

Et helt forkert koncept

Der

- H�rdnakket -

Fastholdes af konservative og tilbagest�ende sind.

Dog et stort fremskridt

Vis � vis

Diktatur

Og

Monarki,

Men stadig upassende

Til nutidens progressive menneske.

Snart b�r de udskiftes med

Sundere modeller af

Menneskeligt tilsnit

For derved at afskaffe

 Krig;

Menneskets eneste vej

Til sejr over vor

Tids

Alt�del�ggende

V�benarsenal.

 

 

Da dette br�ndende emne ville kr�ve

Et selvst�ndigt v�rk

Hvis man skulle g� i detaljer,

Er det p� tide at tr�de et skridt tilbage

Hvor vi genfinder diskursens tr�d,

Og g�r� det klart,

At blot et f�tal

I alle lande

Sidder p� magten

S�som regeringschefer, parlamentsmedlemmer

Industrimagnater,

Kommand�rer, generaler,

Pr�ster

Eller dem, som p� en eller anden vis

Masserne bev�ger.

 

______

 

 

Men det er ogs� sandt,

At mange v�grer sig ved,

At bringe

Den ophobede viden

Om deres hellige tro

I orden,

De sl�rer endog hullerne,

Fuldkommen ubevidst,

I �nsket om at fremst�

L�rde

Overfor vennerne.

Da de intet ved

Om egne mangler,

 Ej har tid

Til dybdeg�ende studier;

Ej heller diskussioner med

Mer� indsigtsfulde venner,

S� bliver tomheden tilbage;

Og bortset fra et d�kkende lag akvarel,

Der let kan gnides bort,

Er den art religi�se sind,

- M�ske ligefrem

De fleste -

Fra hvert et Himmelstr�g

Eller enhver overbevisning

- I vor tid -

Ynkeligt uvidende om

Troens basale grundlag.

 

_____

 

 

Det er en g�de

Hvorledes det vakse sind,

Der stadig fjumrer rundt

I det dybe morads af snesevis

Alvorlige problemer,

Som kr�ver l�sning

- f.eks. hjernens virkem�de -

Kan lade disse up�agtet hen,

For udelukkende at hellige sig bevisf�relsen

Om sandheden

Ved en bombe kastet

�rhundreder tilbage

I midten af en hob

Overraskede videnskabsm�nd.

Man spenderer enorme summer p�

                                                            En sammenbikset sag.                [Darwin�s; se n�ste strofe]

De hundredevis af kl�gtige

Samt velkendte l�rdes

Dybe studier, og

Omfattende research

Synes et fattigt argument

Som bekr�ftelse p� en teori

Trods det, at den doceres

Over hele kloden,

Og derfor behandles som selvf�lgelig.

Man tager ikke det gamle mundheld

I betragtning,

At der kan ske d�t

- Det sk�r hver dag -

At man kan gl�de sig for tidligt.

 

____

 

                                                                   Tiden er kommen

Da Darwin b�r sendes p� pension,

Og hans f�rhen

S� frygtindgydende navn henvises

Til de hedengangne forfattere

Hvis spr�ngte myter,

Gjorde ubodelig skade

Imod en oprigtig menneskesl�gt.

 

Den samme gl�desl�se sk�bne

Vil overg� hans forfejlede

Arvelighedsl�re

Og

Naturlige udv�lgelse

Forklaringen p� menneskets fremtr�den

P� den f�rhen golde jord.

Teoriens to bestanddele,

Der stilles frem som v�rn

- forsvarer grundlaget -

Og fungerer som slagord

- aldrig helt forklarede -

Virker som hjerne-f�lder

P� skarpsindige intellekter

I troen p� et l�st problem.

Men de utilstr�kkeligt

Garvede sind

Fanger ikke trick�et om,

At begge udtryk til g�dens l�sning

Er mere knudrede

End selve knuden.

 

 Jeg medgiver,

 At generne indeholder et

Vidunder-skrift,

Videns-lager om sl�gtens tr�k,

D�kkende m�ske

En milliard �r

Om menneskets fortidige

Og

F�r-menneskelige liv.

Men hvad

Eller hvem

Afkoder

Dette utrolige skrift,

I sig selv et afg�rende bevis

P� et ikke-tilf�ldigt skaberv�rk.

Men hin billion gange smartere intelligens

- end de, som koden opdagede -

M� have udt�nkt den til jordisk liv,

�onernes

Idiotsikre

Guide.

 

____

 

 

Det besynderlige heri:

Hvorfor er en hel galakse str�lende

Videnskabsm�nd

P� spring for at bevise, at

- vort kendte um�delige skaberv�rk -

Blot er skabt af �t uf�lsomt stof,

Hvori intelligens ikke har plads,

Og afsk�res adgang ved menneskets forstand:

En h�jst m�rkv�rdig m�de

At s�ge efter rette svar

P� sp�rgsm�let om vor oprindelse

sluppet os af h�nde

I titusinde �r.

Det affejes siden brat,

Som en

- for videnskabens elite -

Betydningsl�s grille

Grundet observationer gjort

Af intellekter

Selv helt og holdent

Uvidende

Om egen-t�nkningens

Mekanisme:

En ekstremt forvirret tilstand

Umulig at beskrive.

Det er

                                                  - om ikke n�jagtigt, s� meget lig -

En mand der via et gulnet �je observerer,

De sete genstandes gule farve

Og som skriver den ene bog efter den anden,

Om universets citronfarvede sk�r,

Dog uden forinden

At unders�ge

Sine egne to lysende �jenkugler

For at teste deres syn.